Sommerkeglefesten 2010

 

SOMMERKEGLING 2010 EN SUCCES

Det gik med højt humør som altid - og for første gang med over 40
tilmeldte til den årlige keglekonkurrence på Lyngby stadion. Deltagerne var denne gang delt ind i hold fra starten, hvilket gav færre misforståelser.

I år lykkedes det kun førstegangsdeltagende Heidi Rolskov at få fingre i klemme i kuglerne(jf. Dorthe sidste år), så det er ikke for meget at fastslå at sommerkeglingen blev en succes, bl.a. også fordi mange flere unge end sædvanligt var mødt frem. At de nok skal træne lidt i det næste års tid for at kunne gøre sig gældende uden evt. ungdomspokal, er en anden sag.
De unge var absolut dem der væltede færrest kegler, men herligt at de er med og synes at have fået smag for keglesporten.

Der er 9 kegler på hver af de 4 baner, og turneringen foregår med 10 stød pro person pr. bane, ialt 40 stød:

Guld: Bjarne Mogensen væltede 263 (fra Aabenraa)
Sølv: Poul Erik Fauerholm Hansen 238 (fra Løgumkloster)
Bronze: Thor Skrumsager Hansen 236 (fra Tønder)
Kvinder: Dorthe Sommerlund Moldt 209 (fra Løjt Kirkeby/Aabenraa)
Unge: (ingen under 16; nu til 30) Jesper Lehmann 226 (fra Broager)

Som sidegevinster vandt Jens Reggelsen en Ambassade-T-shirt pga. 222 og Bo Bundesen bogen "Kegleklubben af 1864 -sådan spiller man kegler i 140 år" pga. 16 pudler (altså kuglen af banen inden keglerne!).
Han var skarpt forfulgt, nemlig af Kirsten S. med 15, samt Dina, Kresten og Rikke med 13 pudler hver.

Alle 9 kegler blev i år væltet hele 6 gange; både Andreas, Jørgen, Poul Erik og Viggo gjorde det én gang, Bjarne endda to!
Højeste på 10 slag var Thor med 71, Bjarne med 69 samt Dorthe og
Poul Erik med 65.

Gevinsterne blev af Gorm og Thor uddelt i selskabslokalet "Pubben" , der som sædvanlgt var rammen om en herlig frokost-buffet, denne gang med traditionelt dansk mad - to slags sild, kyllingesalat, varm flæskesteg med rødkål, varme frikadeller, store fade med hhv. skinke og rullepølser m.m., og til sidst ostebord med skære-, brie og camembert, og hele vejen igennem med rigeligt tilbehør, så ingen havde grund til at gå sultne derfra!
Og til kaffeafslutningen tog Skipper Palle harmonikaen frem,
så dagens humør var virkelig' reddet for enhver!;O)

Der ønskes rigtig god sommer - vi ses igen til september.

På ambassaderådets vegne
Thor